Havekonsulent – Kilden til grønne ideer

Der er med tiden kommet mere fokus på haveanlæg, grønne områder og udenoms arealer i det hele taget – flere og flere gør brug af muligheden for at få professionel hjælp til den individuelle have. Går du med en idé – en drøm – om hvordan lige præcis din have skal se ud, så henvend dig til din lokale anlægsgartner.

Planlægningen af en have er af allerstørste betydning for det færdige resultat. Det er eksempelvis vigtigt at vurdere, om en have behøver læ, før den endelige anlægning kan påbegyndes. Ligeledes er det også meget vigtigt at vælge de rigtige løsninger med hensyn til beplantning – hvilke træer, buske og blomster, der vil kunne trives det omhandlede sted, ligesom valg af belægning også kræver stor opmærksomhed for at man kan opnå den ønskede helhed.
Et konsulentbesøg tager typisk 1-3 timer.

Skitsetegning – Vi tilbyder at udarbejde skitsetegning/haveplan med forslag til haverum, indretning, belægninger, planteforslag m.v. og lægger meget vægt på at tilpasse planen til kundens behov og ønsker.
Det tager typisk 7-9 timer at fortage div. opmålinger og udarbejde skitsetegning.

Med haveplanen i hånden kan kunden vælge selv at anlægge eller få fagmandens hjælp.